bette = lille, småt

bilder = billeder

at bratte = f.eks. bratte (smøje) ærmer op

døwdi = dygtig

egentligtagen = faktisk/ sagt rent ud

feel/en feeler = snyd/ en der snyder og bedrager (man kan prale med at være en krejler men ikke med at være en feeler)

at galpe = gø, råbe op

givt = gift

gratværk = noget der er blevet grattet til er noget gratværk (se nedenfor hvad gratte te betyder)

hvi (h'et udtales også) = hvid

at høkke = rykke, flytte

hången = hængt

kaut = Et omstændeligt system på f.eks. et bibliotek er kaut. En kau person siger aldrig noget intelligent, er irriterende, men tror selv han er klog. Samt noget der er forkert.

kløvning = klodsmajor

en knald = et bolche

knæårn = knæene

knøv = klog

en krejler = en der er udspekuleret og snu i for eksempel handel med ting på markedspladser

lowdår = lugter

maje/møj = meget

movsi = hvis børn er movsi, betyder det at de er lidt vilde

at målle/at gå på måll = at "stjæle" frugt fra andre folks frugttræer (at gå på æbleskud)

mååve = beskidt

ne/nee = ned/nede

nævre = pille (ca.)

at oome (rundt) = drøne (rundt)

prukken = prikket hul

pullerarbejde = pillearbejde

pullerværk = noget der er meget småt og som er noget pullerarbejde at rode med

pøle = tumle rundt og pålse (se nedenunder) støv op

pålse = hvirvle rundt (luften) eller ose/ryge

radderlig = rædselsfuldt

rauun = revne

riidi/reidi/rædi = rigtig

råver = råber

sadden = siddet

sjovt = mærkeligt. F.eks: "Det er sjovt som folk mishandler hinanden"

at skaue = om sko der gnaver

skræælansigt = en der plapre uden at sige noget der er særlig knøvt

skøvl = en fjumret dumrian (skovl)

strukken = strakt

tossi = tosset

tovlig = skør(t), overmodig(t), vanvittig(t). For eksempel: "De kørte som vild og tovlig"

træls = irriterende, dumt, surt, møjsommeligt, overmodent (om frugt) etc.

tråk = træls kælling

vakker = sød, nuttet, flink

vavler = vabler

I ord som løbende, gående, kørende osv. erstattes endelsen med et s. Det vil sige: løbens, gåens, kørens. Løbens udtales dog også tit som: løøvns.

F.eks.i følgende sætning:

"Han kom kørende i vores bil ned ad vejen og ud til vandet, for at møde alle vennerne. Han glædede sig meget, de skulle spille fodbold."

Dette udtales på korrekt aalborggensisk som følger:

"Han kåm kørens i åårs bil ne a vejn å u te vande, få å møød al vennåårn. Han glæde saj maje, de sku spil fobål."

Sammentrækninger

deee = det er

dii = de er

erj = er det

liiiu = lige ud

ommæ = om det

Udtryk

gratte te (til) = fedte sig ind i, tværet til

hit u a = finde ud af

hyt æ u = smid det ud

ikke galt = meget billigt

pek på ruden = prikke på ruden

æ bette kuns = en lille smule

godt nok skidt/ godt skidt = meget dårligt

ikke godt = dårligt

godt = godt

ikke dårligt = meget godt

godt nok skidt < ikke godt < udmærket < godt < fint < ikke dårligt < det kunne nok være værre

Har man en nordjyde til spisning og denne siger: "Man har fåt værre" eller "Det kan spises", er dette faktisk den største ros. Svarer til 10 kokkehuer! Jeg har også via en af mine venner hørt, at en københavnsk pige tager det ilde op, hvis en fyr siger, at hun er "møj lidt grim"! Gad vide hvordan de vil reagere, hvis man sagde, at de var "mindre kønne"! Jeg kom også en gang til at sige til min vejleder på RUC, at det "ikke ville være rart at komme til at køre nogle ned". Han var dybt forarget over denne udtalelse, og mente i stedet, at det da var skrækkeligt at komme til at køre nogle ned! Samme vejleder blev samme dag også noget forvirret da jeg på motorvejen ind til København pludselig begyndte at snakke om noget (en bil) der var "mååvet" (beskidt) - han kiggede op i luften, og kunne da ikke se nogle måger (fugle)! :-)

Grammatik Vi har også indimellem vores helt egen grammatik.

Biordet godt bøjes eksempelvis efter om navneordet er intetkøn eller fælleskøn (t-ord eller n-ord). For eksempel: "Isen smager god" (god udtales dog som go) og "Æblet smager godt". Hvis navneordet er i flertal, kommer der en flertalsendelse på godt: "Isene smager goo" og "Æblerne smager goo". I øvrigt plejer man ikke at udtale endelserne: -ene og -erne. Dog kan man i stedet bruge endelsen: -åårn. Dette bliver til: "Isen smager goo" og "Æblåårn smager goo".

Nordjyder bruger også ordene ligge, lægge, lå, lagt etc. på vores egen måde. For eksempel er det korrekt nordjydsk at sige om en der er syg: "Han har lagt i sengen i 3 uger" og om en bog at sige: "Jeg lå bogen på øverste hylde". Vi siger også tit ting som: "Han tog hans hat og gik hans vej" eller "hun gjorde hendes bedste til eksamen".

Nordjysk uden for Aalborg by:

a/ja/jæ/jen = jeg

auden = aften

bøøn = børn

et/intj = ikke

fjedtet = fedtet

fremmed = gæster (Man skal ha fremmed i auden)

grimæ = fjedtet

hou = huske

jen = en/et/jeg

liim = kost

mi = min

sajer = siger

sil = selv

stur = stor

sææjs/seus = seks

såå = sagde

tjuvlinger = kyllinger

tjærk = kirke

tjøkken = køkken

tøvs = synes, mene

ølle = elleve