NOU (Nordjysk Orienteringsudvalg)

 

 

Orla Kastrup Kristensens gode råd til Nat-banelægning

 

 

NATBANER

Ved natorientering er synsfeltet begrænset til pandelampens rækkevidde,og den orienteringsteknik løberne kan benytte er derfor vidt forskellig fra dagorientering.Det påvirker naturligt terrænvalg og banelægning, idet der udover de generelle banelægningsregler fra dagorientering bør tages specielle hensyn ved natbanelægningen.

 

Valg af terræn

Et godt "NATTERRÆN" bør have et detaljeret og varieret planbillede, dvs. mange, gerne "uregelmæssige", liniære ledelinier og opfangende detaljer som f.eks. veje, tydelige stier, diger, grøfter, brandbælter, marker og lignende.

Terrænet bør også være letgennemløbeligt og "overskueligt", med mindst muligt underskov, små diffuse tætheder, vindfælder, ris, sumpområder og lignende "ubehagelige" terræntyper.

Sumpede områder bør undgås.Disse områder er ikke typiske natløbsterræner.Er man tvunget til at lade banerne passere den type terræner bør løberne "ledes" igennem ad de mest tydelige ledelinier.

På grund af det begrænsede synsfelt er det meget svært og usikkert at orientere alene ved hjælp af kurvebilledet og andre utydelige terrænlinier som f.eks. diffuse vækstgrænser, utydelige stier og lignende,så delstræk og poster i den type områder betyder SLUMP!, idet løberne tvinges til at bruge kompasset, med få eller ingen muligheder for et sikkert "tjek" på kursen.

 

Et detaljeret og "uregelmæssigt" planbillede vil derimod kunne give stræk med vejvalgsproblemer og mere reelle natbaner. "Uoverskueligt" terræn med små diffuse tætheder, megen underskov, vindfælder, ris og lignende kan også give anledning til slump, idet det er svært at opdage eventuelle "fælder" i tide, så de kan undviges. Derved kan uheld og held let få stor betydning, idet en del af løberne ikke fanges; mens andre risikerer at spilde megen kostbar tid og koncentration i forudsigelige "fælder".

Overensstemmelsen mellem kort og terræn skal være god, da det i natmørket er svært for løberen at "se bort fra" selv mindre kortfejl.

 

Natbanelægning:

Delstræk:

Også på natbaner skal banelæggeren stræbe efter stræk med•stor orienteringsværdi og med krav til forskellige typer orienteringsteknik, men samtidig stræk, der går gennem de bedst egnede terrænpartier og ;giver mindst mulig anledning til SLUMP!

Som før nævnt bør der lægges stor vægt på vejvalgsproblemer. Ved natbanelægning er det lettere at lægge ret lange vejvalgsstræk, idet løberen ikke som om dagen kan løbe grovkompas mod større opfang, men hele tiden tvinges til at være med på kortet. Til afveksling kan der  i godt bruges korte finorienterings- eller kompasstræk hvis posterne placeres som nævnt under postplaceringer og terrænet er letgennemløbeligt og overskueligt.

Strækkene bør dog ikke lægges så hovedparten af løberne vælger at tage et langt "kedeligt" udenomsvejvalg på grund af at det mere direkte vejvalg er for vanskeligt at overskue eller indebærer for mange "bomchancer"! Det gør strækket uinteressant for flertallet og orienteringsoplevelsen bliver mindre.

 

Postplaceringerne:

Natposter bør anbringes på/ved velafgrænsede terrængenstande som f.eks. stikryds, grøfteknæk, /tydelige velafgrænsede moser, tydelige kurvedetaljer som f.eks. skarpt markerede slugter og lavninger eller lignende. Store flade slugter og bakker og mere eller mindre væksgrænser er ikke egnede.Posterne bør, hvis de ikke selv udgør et stort opfang, af grænses af rimelige "stoppende" opfang, så uundgåelige Bom begrænses. Det er svært at læse sig ind på kortet i det begrænsede synsfelt, derfor kan selv-små fejltrin blive katastrofale, hvis der ikke findes faste holdepunkter indenfor rimelig rækkevidde.

Generelt frarådes at benytte: postplaceringer som sten., små huller, utydelige stiender, vækstgrænser o. lign. Endelig bør posterne kun placeres hvor kort og terræn stemmer 100% overens.

 

Sværhedsgrader:

Her gælder de generelle regler omtalt under afsnittet sværhedsgrader; men niveauerne bør dog reduceres med nogle grader," da de samme orienteringsmomenter vil føles væsentlig sværere i natmørke end ved dagslys, og en maximal svær dagbane vil, som det fremgår af det foranstående, i natmørket indebære alt for mange slumpmomenter.

 

Alle kan løbe natløb?

For en stor del af de aktive o-løbere står natorientering som noget for de "indviede", noget kun de mest erfarne og selvsikre tør, kan og bør give sig i kast med. Der er da heller ingen tvivl om, at man bør have en vis erfaring i dagorientering før man giver sig i kast med natorientering; men der er ingen tvivl om at natorientering kan give alle en positiv orienteringsoplevelse.

Begyndere, B-løbere og meget unge løbere kan alle have glæde af at løbe natløb, forudsat at banelægningen foregår med omtanke og forståelse for hvad løbere med forskellig forudsætninger formår.

Natløb for urutinerede kræver først og fremmest tryghed, dvs. at banerne bør lægges så deltagerne føler at det ikke kan gå helt galt. Banerne bør for det første følge et tydeligt liniært ledesystem og hvis det er muligt bør banerne lægges indenfor et tydeligt afgrænset område, så deltagerne fanges ved bom, før de kommer for langt ud at svømme.

Det er ideelt hvis banen kan lægges indenfor et område der begrænses af større veje som f.eks. landeveje eller store grusveje.

 

Det praktiske arrangement m.m.

Postmateriel

Her bruges normale stativer med postenheder og refleksrør, dvs. rør omviklet med reflekterende materiale.

 

Stævnecenter m.m.

Der skal være god belysning ved stævnecenteret, mål, resultattavler og øvrige faciliteter så deltagere og officials kan orientere sig.

Eventuel snitzling bør være hvid, dog bør snitzlingen fra sidste post til mål markeres med reflex eller lys, så den er let at følge.

 

Arbejdet i skoven før løbet:

Det er en fordel at banelægger og banekontrol er rimelig erfarne natløbere, så de i deres arbejde med banelægning og kontrol kan forestille sig lidt om hvordan resultatet vil se ud ved nattemørke.

Der bør i god tid før løbet (især ved mesterskabsstævner) foretages prøveløbning af løbere der er ukendte med terræn og baner, så eventuelle nødvendige ændringer af banerne kan nås. Prøveløbning bør foregå i mørke ! for at kontrollere hvordan terrænets fremkonunelighed virker i mørke, om vejvalgsalternativerne er reelle, om postplaceringen er rimelig, og om banelængde/vindertid er rimelig. Desuden kan der være tale om evt. at rydde stier, snitzle farligt pigtråd.

 

Natorientering er i høj grad et spørgsmål om

Dårlige terræner og uheldig banelægning gør natløb upopulære; mens gode natterræner og -baner kan gøre natløb populært og give øget tilslutning. Det kan være 1. klasses o-idræt med store orienteringsoplevelser.