Blånakket conure 4 underarter.
(Pyrrhura picta picta)

De Blånakkede kom ind i mit fuglehold i februar måned 1998. Hos parret jeg købte var hannen meget aggressiv over for hunnen og den blev hurtigt skiftet med en anden. Dette par kom godt ud af det sammen og det blev da også til unger af dem. Jeg har dem ikke længere.

Jeg har hos dem haft oplevelsen ved et af opdrættene at der dagen efter første æg var klækket, da manglede ungen dagen efter. Der var overhovedet ikke spor af den, om det var hannen eller hunnen der havde ædt den ved jeg ikke, da der på ingen af fuglene var spor af noget der kunne indikerer hvem af dem der var synderen.

Den Blånakkede er nogle stille og rolige fugle, ikke så høj en stemme, knap så aktiv som nogle af de andre arter, men dog stadig i fuldt vigør. For mig en af de flotteste af arterne.

En grund til at jeg ikke har dem længere var oplevelsen af, at disse fugle der er blandt de mindste af arterne, sidder og fryser i vintermånederne, aktiviteten hos dem var meget mindre, de så ikke ud til at befinde sig godt i det kolde vejr. Det skal lige siges at alle mine fugle sidder ude hele året rundt, uden mulighed for at kunne søge tilflugt til varmere omgivelser. Denne oplevelse er det dog langt fra alle der har med deres Blånakkede conure, flere siger, at de ikke mærker nogen forskel fra denne art i sammenligning med andre af arterne.

Så længe jeg ikke har den mulighed for at de kan gå frostfrit, har jeg bestemt mig for, at fra de Blånakkede og arterne der er mindre ikke skal være at finde i min voliere.

År 2005 var det sidste år jeg havde dem.

Billede viser hvide øjenringe hvilket ikke svarer til beskrivelserne af picta picta, der har mørkegrå øjenringe, hvad til dette kan være, har jeg fået svar på af Roy Nielsen der skriver:

Den (Øjenringen) er lysere (often hvid eller næsten hvid) ved juvenile individer, og det samme kan oftet ses ved voksne individer i fangenskab (formodentlig grundet ernæring eller lys-mængden de udsættes for). Farven fra denne øjenring forsvinder også hurtigt fra museums eksemplarer, hvilket formodentlig er grunden til, at mange bøger beskriver/illustrerer dem med hvid øjenring (det samme kan ses ved flere andre arter, ikke kun Pyrrhura, men f.eks også nogle Aratinga så som A. solstitialis).

Beskrivelse:

Længde: Ca. 22 cm.

Farvebeskrivelse:Overvejende grøn. Smalt bånd over næbbet mørkt rødbrunt. Tøjler og kinder rødbrune. Nederste del af kinderne med blåt anstrøg. Pande og forreste del af issen blå. Bagerste del af issen samt nakken brun. Øredælkfjer hvidbrune. Halssider, strube og øverste del af brystet gråbrun. Brystfjerene er grønne kantet med mørkt gult. Bug, overgump, og overhaledækfjer rødbrune. Rødt vingebånd. Store vingedækfjer og yderfanerne på håndsvingfjerene blå. Halens overside rødbrun med grøn basis. Halens underside mørk rødbrun. Øjenring mørk grålig. Iris brun. Ben grå. Næb mørk grå.

Ungfugle: Som forældrene, men generelt mattere farvet og kun lidt rødt på vingebuen.

Æg: Der lægges op til 8 æg. Oftest 4-5.

Biotop: Skov, skovkanter og tilstødende åbent land.

Udbredelse: Brasilien; Colombia; Ecuador; French Guiana; Guyana; Panama; Peru; Suriname; Venezuela.

Ang. populationen af denne fugl, så er den almindelig i udbredelsområderne og ikke truet.

Se kort over udbredelse på dette link.