Blåstrubet conureBlåstrubet conure (Pyrrhura cruentata)

Første par af dem fik jeg i maj måned 2003. Parret jeg havde købt, havde inden for de sidste 2 forrige år fået 11 unger, så jeg var meget spændt på at få dem hjem.

Den er på Washinton-konventionens Cites 1 liste, hvilket gør at evt. unger du vil sælge videre skal mærkes med fast ring eller microchip for at få et cites certifikat. Så længe du sidder med fuglene er et certifikat ikke nødvendig, kun ved videre salg.

Ang. æg hos den Blåstrubede, så er de så tykke, at de ikke er til at lyse igennem. Ved æg i kassen ,så er der ikke andet for end at lade parret gå tiden ud.
Generelt ved æglægning, så se at få tidspunkt for første æg noteret ned, da tiden altid føles længere end den vitterlig er. Træls at få kasseret æg, der ville have klækket 3 dage efter.

Den Blåstrubede er den største af arterne med en størrelse på op til 30 cm. Hvilket dog ikke giver sig udslag i hverken stemme højde eller aggressivitet. Dog syntes stemme lejet at være lidt højere end de andre arter, dog ikke så højt som hos Demeraraen.

Hannen jeg købte var i en meget ringe stand omkring brystpartiet rent fjermæssigt og er det til stadighed, det hjælper dog lidt ved fældning hvor de nye fjer har farve, men disse blegner dog hurtig til den grå farve den sidder med. Hvad der gør dette ved jeg ikke, måske har det lidt med alderen at gøre, jeg har flere steder set dette problem når fuglene kommer op i en alder fra 12- ? år.

Efter at have siddet ved mig i et års tid kom der også unger på pind, jeg havde aldrig set dem parre, det så det ud til at hunnen der var meget interesseret i at komme i gang hver gang hun prøvede på noget, altid blev besvaret ved at blive jagtet væk af hannen.

Her lidt om hvad jeg skrev den gang:
"Igen her i foråret har hannen set forfærdelig ud i fjerdragten. Hunnen plager den, tigger men lige meget hjælper det. Hunnen har her de sidste 14 dage tigget hos hannen, har taget fat i næbet på ham, siddet på pinden med vingerne løftet som en anden krage. Lige så snart hun starter på disse attituder, bliver han aggressiv, skræpper op og langer ud efter hende. Om han er ved at være for gammel eller hvad ved jeg ikke, men han er i hvert tilfælde ikke interesseret. Lader dem gå i endnu et år, de har jo før vist at de sagtens kan, måske skal jeg ændre lidt på forholdene de går under, et eller andet skal prøves.

Jeg skal love for at de havde taget r.... på mig.
Jeg havde godt lagt mærke til at hunnen opholdt sig meget i kassen, men havde ikke lagt noget i det. En dag lagde jeg mærke til at hun var tyk bagtil og så tænkte jeg nu måtte jeg hellere kigge i kassen. Til min store overraskelse lå der allerede 5 æg og hun lagde yderligere 2 æg de kommende dage. Der havde åbenbart været andet i luften end det jeg havde set. At de havde parret havde jeg ikke set. "

Her i 2011 har jeg lavet mine redekasser sådan, at jeg kan montere kamera deri. Dette resulterede her hos de Blåstrubede i følgende lille klip af en unge der klækkes.


Beskrivelse:

Længde: Ca. 30 cm.

Farve: Overvejende grøn. Pande, isse og nakke mørk brun, men hver fjer med gulbrun spids, hvilket er mest tydeligt på baghovedet og nakken. Øjenområde og ørefjer rødbrune. Halssider orangegule. Kinder grønne. Strube og øverste del af brystet blåt. Bug og underryg mørk rødbrun. Vinge grøn med rødt vingebånd. Yderfaner af håndsvingfjer klart blå, inderfaner grønne. Undervinge og halens overside oliven. Halens underside rødbrun. Den nøgne øjenring gråsort. Gul iris. Ben grå. Næb gråsort.

Ungfugle: Ligner forældre, men er gennemgående mere matte. Isse mere sortbrun. Det røde vingebånd mangler helt eller kun svagt markeret. Næbsider lysere grå. Iris mørk.

Æg: Der lægges 4- 9 æg, normalt 5- 6. Førstegangsynglende fugle er ikke altid gode forældre, hvilket oftest retter sig vedefterfølgende kuld.

Biotop: Hovedsaglig skov og tilstødende åbent land. Lejlighedsvist kan den træffes på dyrkede områder.
Hvor den lever i skove, i kanter af skovene samt nærtliggende åbne områder, hvor de ses i flokke fra 4- 10 stk uden for yngle sæsonnen større flokke hvis der er tale om frugttræer.
Høje træer med masser af blade er deres foretrukne tilholdssteder, det eneste der røber dem her pga. at de falder godt sammen med omgivelserne er nedfaldene frugt, bær i kraft af de taber det når de æder.

Udbredelse: Østbrazilien, fra det sydlige Bahia over Rio de Jeneiro og Minas Genas til det helt nordøstlige Sao Paulo.

Ifølge IUCN's "Red list" er bestanden af den Blåstrubede conure vurderet til "sårbar" bl.a. p.g.a. skovrydning, så arten nu er klemt sammen på nogle mindre områder. Hvor den stadig findes, er bestanden rimelig.

Se kort over udbredelses og steder hvor man nu mener den er uddød her på dette link.

Tlf. 2946 4447 - E-mail: hupfeld@gvdnet.dk - Medlem af conuregruppen