Foder

Jeg lader mine fugle smage alt, rå løg kunne jeg ikke få dem til at æde i starten, men jeg har senere i stedet for at præsentere fuglene for et halvt løg og efter at have lyttet til andre, fundet ud af at de æder dette skåret i tern blandet sammen med resten af deres grønsager, dermed har de faktisk ædt alt de har fået serveret efter en kort periode.

En parakitblanding og pellets , af pellets får de ikke så meget, dette giver jeg i håb om, at de vil æde lidt af det og dermed optage lidt flere vitaminer. Opmadningsfoder, frugt og grønt får de hele året. Frugt og grønt dog ikke i perioder med frost.

Jeg har nu i et stykke tid brugt PLL's egen parakitblanding uden solsikke, som han har lavet i samarbejde med RUVO. Af denne oplever jeg for første gang, at mine fugle æder op og at der i blandingen ikke er noget der ikke bliver rørt. Så vil nogen måske sige, at det er pga. jeg sulter mine fugle, men dette kan jeg blankt afvise.
Jeg har gjort det tidligere år, at jeg i vintermånederne har blandet lidt solsikke i foderet. Denne vane tror jeg er ovre, da jeg nu har set at PLL har fået lavet endnu en blanding med lidt hvid samt alm. solsikke i. En rigtig flot blanding at se til. Denne blanding bliver nu nok min løsning fremover i vintermånederne.

Derudover køber jeg poser med blandinger af ærter, gulerødder samt majs, hvilket jeg blander sammen med hvad der nu for årstiden er tilgængeligt. Det være sig fra citronmellise til forskellige græsser, mælkebøtter, gulerødder, rønnebær, hyben, ribs, solbær, æbler, blommer, mirabeller, rødbeder (de farver meget) o.s.v.

Omkring marts begynder jeg at give spiret frø. I en periode på et år droppede jeg at give dette pga. af at have læst flere og flere advarsler om denne form for føde til fuglene, bl.a. fra dyrlæger. I stedet for gav jeg fuglene vitaminer 'visbumin' over grøntsagerne ca. en til to gange om ugen. Dette gav umilddelbart ikke så mange unger dette år, men jeg vil ikke drage nogen konklusion på dette.

Jeg giver dog nu igen mine fugle spiret frø.

Her en blanding af foder som den kan se ud i Juli måned. ->

Ang. hyben plukker jeg vel ca. 50 kg i efteråret, de første mange år frøs jeg dem ned og havde dermed faktisk nok til næste sæson, en ting der irriterede mig ved at give fuglene hybene var at der lige blev taget hul på skallen og derefter blev frøene ædt, hvorefter resten af bærret lå i bunden af buret, hvormed at mange af vitaminerne der er i skallen og som fuglene godt kunne bruge var væk. De sidste par år har jeg lånt Randis kødhakker og kørt alle bærrene derigennem, så det bliver til en mos. Jeg gør samtidig det, at jeg blander rosiner, hvidløgspulver, kunst kattemad samt visbumin deri. Herefter fryser jeg det ned.
I februar-marts måned begynder jeg så at servere dette for fuglene, et par eller 3 teskefulde hver dag. Grunden til at jeg blander kattemad i fodret er at jeg nogle gange har oplevet at have måske 6 unger i kassen en dag og dagen efter kun have 5 tilbage uden der er et eneste spor af ungen der var væk. Jeg tænker således, at der er foder nok til samtlige fugle og derfor har forældrene fuglene ikke nogen grund til selv at regulere på kuldets størrelse, da der burde være nok til alle. Jeg tror i stedet, at de mangler animalsk føde og giver det så i form af kattemaden.

Jeg havde i en lang periode (flere år) mine vandskåle stående på træstubbe i voliererne. Da stubbene begyndte, at rådne lagde jeg mærke til, at nogle af mine par startede med at sidde og pille i disse, de må tror jeg, have fundet noget animalsk heri der var værd at æde.

Ribs, solbær og rønnebær fryser jeg ned og forlænger dermed perioden i efteråret et godt stykke tid. Samtidig tørrer jeg også rønnebærrene og bruger dem til at blande i frøet, hvormed fuglene får dem tilbudt hele året rundt.

Mineraller får de tilbudt i form af sepiaskaller, strandskaller, kalkblokke, kul, ler blokke samt forskellige pulver af mineraller blandet sammen.

Generelt bruger jeg ikke ormemiddel i mit fuglehold, dog er det sket akut. I stedet for benytter jeg planten Rejnfan, afbilledet her til venstre, den blomstrer fra midt sommer til langt ud på efteråret, overalt i grøfter og enge.
Ang. orm har de sydamerikanske parakitter dog heller ikke ry for at tilbringe deres tid på jorden, dette gør vel også en del til, at de ikke er så modtagelige for orm.

Fuglene er fuldstændig tosset med Rejnfan og selv den største buket er hurtigt ribbet for de gule blomster.

Jeg er blevet fortalt, at de samtidig skulle være gode til at modvirke evt. utøj i redekasserne, tøret, smuldret og iblandet rede materialet.

Den skulle også være god hvis du f.eks. har lus i dine roser, da skulle det være godt at smuldre dem og derefter strø under rosen. Lusene kan åbenbart ikke lide duften..

Herunder nogle af de bær/buske jeg bruger meget.

Citronmellise, Hyben, Rønnebær, Rips, Solbær, Klittjørn og Hvidtjørn.